At gøre de døde "sprældøde"

Benny Andersen fortæller i digtet "Noget at leve op til" (fra prosa- og digtsamlingen "Denne kommen og gåen", 1993) om, hvordan nogle af hans bedste venner er døde - "sprældøde"! Og de er netop "sprældøde", fordi han jævnligt kommer i tanke om deres holdninger, værdier og måder at være på. De lever videre i hans bevidsthed og er en kilde i hverdagen til både latter og visdom.

Et tab af en rollemodel og vejleder

Når børn og unge mister en forælder, mister de en vigtig rollemodel og vejleder gennem livet. Gennem mindebogens spørgsmål om den dødes forælders holdninger og værdier, og gennem fokus på, hvad barnet har lært af den døde, skabes der en bevidsthed, som barnet i det videre liv kan trække på.

"Ja, hvad ville far mon have sagt i den og den situation ... det var rart at tænke på. Og rart at få talt med mit barn om" (Mor til 6 årig pige, som har mistet sin far)

At styrke barnets selvfølelse

Mindebogens spørgsmål om, hvilke sider ved barnet den døde satte speciel stor pris på, og hvilke håb og drømme afdøde nærede for barnet, vil styrke barnets selvfølelse.

"Min mor var stolt af, at jeg er kærlig og glad af natur. Og at jeg er sød overfor min lillebror. Det tænker jeg på nogle gange, når jeg synes, han er mest træls. Han har jo også mistet sin mor. Og han nåede slet ikke at lære hende så godt at kende, som jeg. Så jeg husker også at fortælle ham om hende" (Pige på 15 år, som har mistet sin mor)

Endelig kan bogens afsnit om traditioner og ritualer være med til at bygge en bro ind i fremtiden, hvor afdøde forhåbentlig vil vedblive med at være "sprældød".