tilbage

Hvad er gæsteforfattere?

"Det bedste ved bogen er, at der er nogle, der spørger. Bare det, at der er nogle, der spørger!" (Dreng på 10 år, som har mistet sin far)

At ringe eller skrive til andre og stille spørgsmål

En måde at inddrage andre i arbejdet med mindebogen på kan være ved at lege "journalister", og ringe rundt eller skrive til andre og stiller dem spørgsmål om den, man har mistet. Ud over at få svar på sine spørgsmål kan det derudover også være en god måde at bevare en form for kontakt til andre mennesker, som man måske ellers ikke taler med så ofte.

Mindebogen som dialogværktøj

Ovenstående citat viser i al sin simpelhed, hvordan man som voksen kan hjælpe et barn eller en ung i sorg: ved at spørge! Mindebogen kan bruges som dialogværktøj af voksne, som gerne vil have inspiration til emner og spørgsmål, man kan tale med børn og unge i sorg om. Også professionelle kan have glæde af bogen, f.eks. pædagoger, lærere og sundhedsplejersker. Gennem bogens meget konkrete spørgsmål om bl.a. døden, begravelsen og sorgen kan man hjælpe sig selv og barnet med at få brudt det tabu, som nogle gange hviler over døden. Og man kan få ideer til ritualer.

"Ved at have mindebogen liggende fremme på bordet derhjemme viser vi også, at det ikke er tabu for os. Vi kan godt og vil gerne tale om de her ting" (Pige på 16 år, som har mistet sin mor)