Tilbage
 
  "Det bedste ved bogen er, at der er nogle, der spørger. Bare dét, at der er nogle, der spørger!"
(Dreng på 10 år, som har mistet sin far)
 
   
  "Til minde om ..." er en mindebog til børn og unge, der gerne vil gemme på vigtige og sjove historier om et menneske, de har mistet. Bogen er en udfyldningsbog, hvor man selv er forfatteren og svarer på spørgsmål om forskellige emner. Det kan f.eks. være spørgsmål om afdødes barndom, humor, livretter, venner, ferieminder, sjove vaner, værdier, håb og drømme. Bogen er samtidig en scrapbog, hvor man kan tegne og sætte billeder og fotografier ind.
 
 
  "Det gode ved mindebogen er, at nu står mindet om min mor i denne her bog, og så behøver jeg ikke have det hele inde i hovedet"
(Pige på 12 år, som har mistet sin mor)
 
 
   
  Til trods for at udgangspunktet for en mindebog er sørgeligt - at man har mistet et menneske, som man holdt rigtig meget af - så er tonen i bogen lys, og der er i høj grad fokus på de sjove ting, man har oplevet sammen.
 
 
  "Det var rart, at der var så mange spørgsmål om de sjove stunder, vi har haft sammen med pigernes far. Det gjorde det lettere at komme i gang med bogen, og at ringe til familien og spørge dem om det, vi ikke selv vidste om ham"
(Mor til to piger på 9 og 11 år, som har mistet deres far)
 
 
   
  I bogen er der også afsnit med spørgsmål om tanker og følelser, som mange tænker over, når man har mistet en kær. De dele af bogen opfordres barnet til at udfylde sammen med en voksen og her kan man få ideer og inspiration til gode og fortrolige samtaler om livets "store" spørgsmål og om sorg.
 
 
  "Bogens spørgsmål om, hvad der mon sker efter vi dør, fik os i gang med at bruge fantasien, og vi endte med at grine af snakken om, om de mon holder melodi grandprix i himlen. Men det var også godt at få talt om, hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden, når vi er rigtig kede af det... og så fik vi også nogle gode ideer til ritualer"
(Far til søn på 8 år, som har mistet sin mor)
 
 
   
  Formålet med bogen er at huske på alle de sjove og vigtige erindringer man har om det menneske, man har mistet, for på den måde at gøre ham eller hende "sprældød", som Benny Andersen kalder det. ("Noget at leve op til" fra prosa- og digtsamlingen "Denne kommen og gåen", 1993)
 
 
  "Hele bogen var bedst! Mor har skrevet, og jeg har tegnet. Og vi har klippet mad ud"
(Dreng på 6 år, som har mistet sin far)